Lad os få hverdagsknaldet tilbage

Jeg fik et brev fra en kvinde for et par dage siden. Hun skriver blandt andet:

"Midt i jobskifte og boligskifte er parforholdet sat lidt på standby og er blevet lidt mere et arbejdsfællesskab, hvor hverdagen skal hænge sammen.

Hørte din lille forelæsning :

Lad os få hverdagsknaldet tilbage, i Danskernes Akademi på nettet forleden, og tænkte: Min mand og jeg må hellere få indført hverdagsknaldet i 2013, så vi kan få ladet op på den konto og huske at hverdagen også er andet end logistik og nødvendige gøremål."

Sjovt og dejligt

at det lille foredrag om hverdagsknaldet har gjort indtryk rundt omkring i de små familier.

Det var lige præcis det der var min hensigt. At levere sexologens kærlige kontante skideballe, til parrene rundt omkring. Husk at kysse, husk at kramme, gør jer umage, overrask hinanden, vær kærlige, spørg: Hvad kan jeg gøre for dig min skat? Kærlighed er at gøre kærlige ting, at sætte sig selv til side en stund. Alt det som overskuds forældre forkæler deres børn med idag.

Opmærksomhed, hjælpsomhed, at se, lytte og interessere os for hinanden. Vi mennesker trives og vokser af at blive mødt, at nogen husker at spørge til hvordan det gik med hovedpinen, eller de svære samtale med chefen. På samme måde skal vi kærtegne, tage i hånden, lægge armene omkring og putte os ind til hinanden.

Være tætte og intime.

lysten til sex indledes og holdes ved lige med opmærksomhed.

Sex er meget meget mere

end kønsorganer og samlege. Blikke, berøring og kys f. eks. Hvornår har du og din partner tungekysset et minut uden afbrydelse? Et tunge kys er et mini samleje. Noget vådt og blødt vi deler med hinanden. Munden er meget meget privat.

Det er ikke hvem som helst vi vil dele tandbørste med. Til nød vores elskede. Til nød! Et tunge kys er eksklusivt, ikke noget vi stør om os med. Så kys hinanden, vær ødsel med dine læber og tunge, det er denne intime handling der skal holdes liv i, lige som en lille god pejseild. Der skal pustes og kæles for den lille flamme, så den ikke dør ud. Hvad er et hverdagsknald?

Det er den daglige kropslige kærlighedserklæring, stor eller lille, 3 minutter eller et kvarter, hvor I er kærester og gør kæresteting. helt hverdags agtigt, dagligdags. Husk det og gør det.

Det er at investere i kærlighedsforholdet.

Som at sætte penge i banken. De små beløb bliver til en gedigen formue på lang sigt. Vi kan ikke tage til Venedig hver gang vi skal knalde. men selv i en travl hverdag kan vi kysse, holde i hånd og og fortælle hinanden et eller andet smukt og kærligt der gør glad. Hver eneste lille kærlige tjeneste og ord er som et frø i jorden, der senere vil spire og give afkast i form af et godt liv.

Se afsnittet her: (se vejledning og brug linket til klippet på dr)

eller google sanne neergaard, og find dr.dk/DR2/danskernes akademi: Lad os få hverdagsknaldet tilbage

"Det er aldrig for sent -

om kærlighed, sex,ulykke og lykke"

Gyldendal 2009

Boganmeldelse:

Sanne Neergaard og Mette Fensbo

”Det er aldrig for sent – om kærlighed og sex, ulykke og lykke

Journalist Mette Fensbo

har interviewet psykologen Sanne Neergaard om hendes livsrejse fra at være et forladt barn i en dansk kernefamilie til at være en moden reflekteret kvinde. Gennem hele bogen fortæller Sanne Neergaard åbenhjertigt om sit liv, om barndommen, om forholdet til mænd og sexlivet, om sit moderskab og om mødet med psykologien. Hun uddanner sig også til sexolog og er med til at sætte ord på kvinders seksualitet, ikke blot i forhold til partnere men nok så vigtigt i forhold til os selv som kønsvæsener.

Hendes liv former sig

som en rejse fra at være barnepige, elskerinde og husmoder til at gennemføre psykologistudiet og blive en af foregangskvinderne i Danmark omkring studiet af kvinders seksualitet. Sanne Neergaard gennemfører forskning, nedsætter sig i privat praksis og er brevkasseredaktør i mange år på et af ugebladene. Titlen ”Det er aldrig for sent” lægger op til det konstruktive livssyn, at det aldrig er for sent at få en ny fortælling om barndommen, selvom vi naturligvis ikke kan ændre på det, som engang har fundet sted. Barndommens fortællinger vil fortløbende ændre sig i takt med, at den mere modne voksne kigger tilbage og med livets erfaring som bagage udvikler nye forståelser.

Bogen kan læses med mange slags øjne, for Sanne Neergaard er jo også en kendt person, først gennem ægteskab med skuespilleren Preben Neergaard og senere gennem sin egen karriere som psykolog og sexolog, så der er ”det kulørte plan”, hvor læseren ønsker detaljer om hendes liv, og den kan læses som en livsrejse, man selv kan blive klog af. Sanne Neergaard tilhører jo den generation (nu i begyndelsen af tresserne), hvor alle, ikke kun de kendte fik retten til at fortælle en livshistorie, som andre kan spejle sig i. I hendes personlige livsrejse indgår også en kultuhistorisk fortælling om de åbne ægteskaber, om at udfolde seksualitetens mange ansigter, om at blive en selvstændig kvinde med uddannelse og indflydelse på sit eget liv.

En barndom med stor

forladthedsfølelse

kræver sin kvinde som voksen for at hænge godt sammen, og Sanne Neergaard giver gennem bogen udtryk for, at terapien bliver en af hendes veje til udvikling. Bogen indledes med et citat af Wilhelm Reich, som var psykiater og filosof og lagde navn til en hel retning inden for kropsterapien: ”Lyst og livsglæde er utænkelige uden kamp, uden smertelige erfaringer og uden en ulystbetonet kamp med sig selv”. Bogen kan også læses som et godt eksempel på citatets indhold.

Bogen lever op til Suste Bonnéns smukke forside billede

hvor Sanne Neergaard kigger ud under en

blomstrende syren med en hvid blonde bh hængt

op foran sig. Her er tale om, at et dybest set meget romantisk menneskes viser sit liv og sit seksualitet frem uden selv at fremstå som offer,

selvom hun formår at fremstille sin ungdommelige naivitet, og hun forsøger gennem hele bogen at se det hele menneske i dem, hun møder. Samtidig er Sanne Neergaard en person, som har sine meninger mod og står ved de erfaringer, hun har samlet gennem et langt liv.

Sanne Neergaard eksponerer sig selv

som privat person, og indenfor psykologien findes flere diskurser om selveksponering i terapirummet spændende fra at løfte sløret meget lidt eller slet ikke for privatpersonen bag terapeutrollen til at bruge egne livserfaringer doseret og konstruktivt i terapeutrollen. Hvis klienter bringer bogens materiale ind i terapien hos psykologen Sanne Neergaard, er hun så veluddannet indenfor terapiverdenen, at hun straks vil kunne bringe klientens eget materiale i centrum for terapiprocessen, og i den forstand, kan bogen blive et fælles tredje i samtaler med klienter, som måske kan finde inspiration og genkendelse til at tale om de mange eksistentielle spørgsmål, som bogen berører. Hvis dette bliver tilfældet, bliver Sanne Neergaard måske en foregangskvinde i at bruge det private professionelt eller med den gamle frase, at ”det private bliver politisk”.

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Det er aldrig for sent: Om kærlighed og sex, ulykke og lykke

Forfatter: Sanne Neergaard og Mette Fensbo

Der er ikke langt fra smil til tårer i denne vigtige bog om kvindelivet, her skildret i form af Sanne Neergaards erindringer om et smertefuldt, men rigt liv. Lige fra første side bliver man som læser fanget af den lille Sannes barske skæbne og følger spændt med på rejsen og søgenen hen imod den lykke, hun stræber efter. Det er slående, hvor ens vi mennesker er i dette vedholdende ønske om at finde lykke og glæde. Gang på gang føler man med Sanne i hendes nederlag som ung hustru i ægteskabet med Preben Neergaard og græder med hende og datteren over, hvor bizart det hele til tider kan forekomme.

Handlemønstre

”Det er aldrig for sent: Om kærlighed og sex, ulykke og lykke” er en stærk bog om en lille, men livskraftig kvinde, der trods en svær start og en række uhensigtsmæssige handlemønstre tager kampen op igen og igen, fordi hun

brændende ønsker det gode. Sanne Neergaard er aldrig naiv; hun er, præcis som mange af os andre, stærkt påvirket af arv, miljø og belastninger, hvilket gør, at man ikke altid magter at vælge den rigtige beslutning på det rette tidspunkt.

Ærlige refleksioner

I Sanne Neergaards liv sker der takket være et godt hoved gradvist fremskridt, men indimellem kan det minde lidt om matador, hvor man først går et skridt frem for derpå at gå to tilbage. Skæbnen er også hård ved Sanne og hendes familie, men det er befriende at læse de ærlige refleksioner om det alt sammen. Her er ikke nogle tabuer. For Sanne bliver nøglen til et bedre, lykkeligere, rigere og friere liv samtaleterapien og psykologien i mere end én forstand.

At forstå sig selv og menneskelivet: psykologien

For at frigøre sig vælger Sanne Neergaard at læse psykologi på universitetet og videreuddanner sig derefter hele livet, samtidig med hun bruger terapien i sit eget liv – både som

værktøj til forsat at være en engageret og kompetent psykolog, men i allerhøjeste grad tilat mestre sit eget liv! Bogen er da også først og fremmest en fin indsigt i, hvordan psykologernes egen verden ser ud. Har man ikke selv søgt en psykolog til råd, så er her en fremragende mulighed for at få afmystificeret dét at gå i terapi. Sanne Neergaard demonstrerer med sin egen brug af samtaleterapi og små indblik i, hvordan hun selv arbejder som terapeut, at det at gå til psykolog er uundværligt for de fleste.

Værdifuld bog

Sanne Neergaard og Mette Fensbo har med denne fine bog leveret en spændende bog om et kvindeliv, der umiddelbart virker mere farverigt og specielt end de fleste, men når alt kommer til alt fortæller os, at det, vi alle sammen søger, er vores forældres kærlighed og kærligheden fra andre mennesker. Sanne Neergaards liv og tanker derom giver os stof til eftertanke, så vi måske tør handle mere efter vor egne behov og passe på godt os selv; fx ved at gå til en dygtig terapeut.

(Udskrevet fra www.kvindeguiden.dk)

​Lad os få hverdagsknaldet tilbage​