Sex & samliv​

Kære Sanne​

Jeg er 22 år og studerende og jeg er forelsket.

Jeg har forelsket i en af mine studiekammerater, men jeg har ikke fortalt hende det. Og det er det, der er noget rod.


Det er en medstuderende og for første gang har jeg forelsket mig i en anden pige.

Det er kun et år siden jeg fik diagnosen fibromyalgi og jeg kæmper for at få fibromyalgi og min dagligdag som studerende til at hænge sammen.

Så vil det blive for meget at indlede et forhold med en pige og oven i købet en medstuderende?


Men det er så dejligt at være forelsket.


Hvad skal jeg gøre?

Den forvirrede Studine

Kære forelskede forvirrede studine​

Du skal ikke sætte dit liv på stand by, fordi du har fået en diagnose.

Det er træls med diagnosen fibromyalgi, med alt det den indebærer: En ny livssituation, som du skal vænne dig til, lære at acceptere og håndtere på den bedste måde for dig. En proces, som du kan blive støttet i, ved bl.a. at læse Fibromyalgi bladet, der bringer nyeste viden og levede erfaringer fra andre med denne diagnose,
Men er det ikke netop nu, du har brug for den flyvetur en forelskelse er? I forelskelsen tager følelserne over og fornuften trænges i baggrunden. En glæde der kan overskygge det der skygger.

Jeg ville ønske jeg kunne sende dig en container fyldt med mod, til at overgive dig. men det er jo noget pjat at skrive, sådan fungerer det ikke. Mod er, når vi gør noget vi ikke tør. Så ingen andre end du selv kan skaffe dig ind i de modiges rækker.
Jeg vil fortælle dig om de tanker jeg gør mig, når jeg læser dit brev.

Jeg tror ikke, din tvivl om det går at forelske sig, har at gøre med din diagnose.

Mon ikke snarere det er , " det der med den første gang", der gør dig urolig. Første gang du har forelsket dig i en pige. 

Jeg gætter på du tumler med tanker som: Har hende jeg er forelsket i også lyst til en pigekæreste? Hvad sker der hvis hun afviser mig? Hvordan vil de mennesker jeg kender reagere ? Mine forældre, mine søskende, mine venner og veninder. Tanker der er helt forståelige, for selvom vi lever i Danmark hvor vi har frihed til at danne par med dem vi bliver glade for, uanset køn, så er det ikke altid let at tilhøre en minoritet. At bryde med den måde at leve på, som de fleste gør. Kan du genkende noget af dette, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til miljøet hvor kvinder elsker kvinder. Ved at høre hvordan andre har taklet det at blive kæreste med en af samme køn, får du måske det mod der skal til, for at springe ud i noget du ikke tør.
Det ønsker jeg for dig: Mod til at leve dine følelser ud, For intet er mere livsbekræftende end at elske- og blive elsket.


Mange kærlige hilsner
Sanne Neergaard

Kontakt

Find vej

​I gården bag Skovshoved Hotel. Bus 23 til Klampenborg kører lige til døren hver halve time.

www.rejseplanen.dk